Skip to main content

Body Mind Academys persondatapolitik

Senest opdateret: 25. maj 2018

Formålet med Body Mind Academys persondatapolitik er at forklare, hvordan vi indsamler, behandler og beskytter personoplysninger.
Vores ambition er at tydeliggøre, hvilke oplysninger vi behandler, og har databehandleraftaler med de underleverandører, der behandler vores persondata.

 

Tilmelding til forløb i børnehøjde, voksenhøjde og familiehøjde

Ved tilmelding opgives navn, adresse, alder, e-mail, telefon, betaling og det, som ønskes hjælp til. Disse personoplysninger er nødvendige for at vi kan opretholde et akademi og styrke selvværd, trivsel og sammenhold i alle 3 højder.

Det som ønskes hjælp til på de forskellige forløb gemmes så længe, det er relevant, og slettes senest et år efter.

Har du tilkendegivet, at du ønsker vores nyhedsbrev, overfører vi dit navn og din e-mailadresse til vores mailingliste.

 

E-mail med særligt personfølsomme oplysninger

Vi opfordrer til, at du, så vidt det er muligt, ikke sender særligt personfølsomme oplysninger til os på e-mail. Ring til os eller kig forbi og giv os oplysningerne.

 

Nyhedsbrevmodtager

Ved tilmelding til vores nyhedsbrev giver du dit samtykke til, at vi indsamler dit navn og e-mailadresse, så vi kan sende vores nyhedsbrev til dig. Vi beder dig bekræfte din tilmelding for at sikre, at du er den rigtige modtager, og i alle udgaver af nyhedsbrevet kan du afmelde dig eller korrigere dine kontaktoplysninger. Body Mind Academy sender sine nyhedsbreve via MailChimp, der er certificeret efter EU-U.S. Privacy Shield Framework.

 

Dine rettigheder

Når dine personoplysninger er registreret hos Body Mind Academy, har du en række rettigheder, som Body Mind Academy kan hjælpe dig med at varetage. Du kan kontakte Body Mind Academy og få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Ligesom du kan få berigtiget eventuelle forkerte eller mangelfulde personoplysninger. Du kan også kontakte os, hvis du ønsker, at vi skal slette dine personoplysninger, at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, eller hvis du ønsker at gøre indsigelse mod Body Mind Academys behandling af dine personoplysninger. Du kan endvidere kontakte Body Mind Academy, hvis du ønsker at udnytte din ret til dataportabilitet.
Når vi behandler personoplysninger, baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. For at tilbagekalde dit samtykke til vores behandling af dine personoplysninger, bedes du kontakte os.

 

Kontaktoplysninger

Body Mind Academy kan som dataansvarlig altid kontaktes med spørgsmål angående vores behandling af dine personoplysninger og ovenstående persondatapolitik:

Body Mind Academy

Sankt Markus Allé 4, 1922 Frederiksberg C

E-mail: bma@bodymindacademy.dk

Telefon: 27 41 12 41

 

Klageret

Ønsker du at klage over vores behandling af personoplysninger, kan du sende klagen på ovenstående mail, og vi vil hurtigst muligt behandle den. Du har også ret til at klage til Datatilsynet over Body Mind Academys behandling af dine personoplysninger. For yderligere information om hvordan du klager til datatilsynet henvises du til www.datatilsynet.dk