Skip to main content

KL´s Børn & Unge Topmøde 2017 – når “kasser og rammer” ikke giver mening

Kommunernes Landsforening (KL) havde i Aalborg samlet politikere, forskere, eksperter og praktikere med ansvar for at skabe læring på hele 0-18 årsområdet – med fokus på dannelse og uddannelse i det 21. århundrede.

Vi var inviteret med som praktikerne, og tog afsted for at komme i dialog med dem, der har indflydelse på børn og unges hverdag og fremtid – og for at få indsigt i kommunernes visioner for børne- og ungearbejdet.

Vi ved nu meget mere om de kommunale visioner på børne- og ungeområdet, og vi ved også en hel del om de “kasser og rammer”, som til tider står i vejen for samme visioner.

En af de store udfordringer, som kommunerne står med, og som vokser sig større dag for dag, er de familier, som ikke førhen har henvendt sig til kommunen, men som nu henvender sig med behov, der ikke findes “kasser og rammer” til.

Nedenfor kan du møde en af disse familier, og læse deres historie, som skærer i hjertet. En historie, hvor ovennævnte ”kasser og rammer” står i vejen for at hjælpe en familie – og ikke mindst et fantastisk lille væsen. Hjælpen er fundet, den kan bare ikke bevilges, fordi den ikke passer ind i de “kasser og rammer”, som kommunen har defineret.

Heidi, som er mor til Noah, har valgt at stå frem med sin families historie, fordi hendes hjerte bløder, ikke bare for Noah, men for alle børn med udfordringer, og siger: ”Jeg kan ikke forstå, at vi som samfund accepterer, at børn som Noah bliver valgt fra”.

Inden du læser historien, er det vigtigt at have “i mente”, at alt forskning viser, at det ikke handler om antallet af ressourcer – men kvaliteten heraf. Citat: Rasmus Landersø, forsker, Rockwool Fondens Forskningsenhed. 

Heidi og hendes families historie – når “kasser og rammer” ikke giver mening:

Jeg er så heldig, at være mor til en helt fantastisk dejlig dreng – Noah på 9 år. En dreng som jeg, stort set siden fødslen, mærkede var noget helt specielt og ikke som de fleste.

Som baby sov han max. 20 min af gangen og spiste sig aldrig mæt, så han fik mad rigtig tit. Faktisk var han 2 år før han sov igennem, og jeg skulle ligge med ham hver aften indtil han faldt i søvn – det kunne tage op til 3 timer. Sådan var det frem til han var omkring 6 år gammel.

Dagplejen kunne han rumme i 2-3 timer dagligt, og børnehaven kunne han rumme i ca. 4 timer med en masse fridage indimellem.

Fra han var ca. 1 år, fik vi en familiebehandler tilknyttet, da dagplejen mente han var særlig sensitiv. Hun mente det kunne være ADHD og muligvis lidt autisme. Hun var en fantastisk person, som lagde øre til mange frustrationer. Men desværre hjalp det ikke meget.

Noah har aldrig haft en plan b i sit liv, og når han har sat sig noget for, kan han ikke komme væk fra det igen. Det giver mange udfordringer i hverdagen, men vi har med tiden lært at tage vores kampe med omhu, men mange gange er det ting, som ikke er mulige, og så har vi en dreng, hvis verden falder fuldstændig fra hinanden i meget lang tid.

Da Noah starter i skole, er der mange udfordringer. Heldigvis er inklusionen endnu ikke startet, så han har korte dage. Alligevel er han helt fyldt op og kan ikke rumme SFO, så han bliver hentet kl. 12.

Noah har mange kampe, udbrud og nedsmeltninger – og en dag begynder han at tale om, at han har små mænd inde i hovedet, som ikke vil lade ham stoppe dårlig opførsel. Hvis han prøver at stoppe dem, borer og hamrer de i hjernen.

Vi opsøger vores læge og får en henvisning til Børne-psyk. i Holbæk. Efter en lang udredning får han diagnosen Oppositionel adfærdsforstyrrelse/DF91.3 samt Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD/DF90.9.

Tingene begynder at give mening for os – og vi forstår hvorfor Noah er så udfordret. Han er god til at holde en facade, når han er blandt andre mennesker, men når han så kommer hjem, krakelerer det hele. Han er meget bevidst om sine udfordringer og rigtig ked af, han ikke er som alle andre.

Efter vejledning fra Holbæk Børne-psyk. prøver han en del forskelligt medicin. Vi har altid været modstander af det, men da det er den eneste hjælp, der er at få, og da han virkelig har brug for ro og hjælp, vælger vi at medicinere ham.

Til at starte med hjælper det ham meget, og vi oplever en dreng, der har det bedre. Men langsomt vender det billede, og vi har nu en dreng, som dagligt fortæller, at han ikke vil leve mere, at jeg aldrig skulle have født ham, at alle vil have det bedre uden ham.

Han er rigtig trist, bleg, indelukket og smiler aldrig. Jeg kontakter Børne-psyk, som ikke mener, at der er tale om bivirkninger, men at han tværtimod har brug for et tilskud antipsykotisk medicin hver morgen oveni. Her vælger vi at sige fra og helt stoppe medicineringen af Noah. Holbæk Kommune erklærer herefter, at de ikke kan hjælpe os mere – men vi får en glad dreng igen, så det er det hele værd.

I tiden uden medicin prøver vi en del ting – bl.a. kostændring, og vi deltager som forældre i et utal af kurser og foredrag. Intet har effekt.

Eftersom Børne-psyk. ikke mener at kunne hjælpe, søger vi kommunen om hjælp til EEG træning og hundeterapi – men får afslag.

Efter inklusionen er Noah i skole fra kl. 8.00-14.00. Det dræner ham fuldstændigt, og han kan hverken overskue SFO, legekammerater eller fritidsinteresser. I hjemmet har vi en masse konflikter, uro og ballade.

I november 2016 er vi på Tal ordentligt FamilieCamp – afholdt af Body Mind Academy. Det ændrer en masse.

Vores dreng har meget lavt selvværd, og er sikker på ingen kan lide ham, og han er helt forkert. Hele vejen til FamilieCampens afholdelsessted, fortæller han med gråd i stemmen, at han ikke vil eller kan deltage, og at han vil blive på det værelse, hvor vi skal overnatte.

Da vi ankommer, får vi en fantastisk velkomst af teamet. Jeg trækker Peter til side, som er campens leder, og fortæller ham om Noah. Peter svarer, at jeg skal gå med de voksne, og han og teamet vil tage sig kærligt af Noah. Det gør de, og Noah bliver hurtig tryg og deltager fuldt ud hele weekenden (og vokser 1 meter).

Noah mærker, at alle kan lide ham, og han er god nok. Vi får alle nogle fantastiske værktøjer, vi kan bruge her og nu – og vigtigst af alt, at vi er blandt positive mennesker, der kan se, at vi har en hel unik og fantastisk dreng.

Da vi kommer hjem fra campen fortsætter Noah på et forløb på Kidz Academy, som er en del af Body Mind Academy, og som foregår i børnehøjde. Og den udvikling der sker, på de 2 måneder forløbet varer, er helt enorm. Han mærker og føler, han er god nok som han er – og at det ikke kun er mor og far, der siger det. Han oplever et univers, hvor man får ros og ikke skæld ud, ikke lider nederlag, ikke føler sig anderledes, men forstået og respekteret.

Da vi kører hjem en af gangene, siger han: ”Mor, tænk at Mette og Peter virkelig har lavet et sted, hvor man aldrig får skæld ud – i skolen får jeg altid skæld ud. Tænk hvis de kunne lave en skole, så ville jeg vågne hver dag og være glad – glad for at skulle i skole”.

Vi har fået en dreng med bedre selvværd, og vi har fået mere ro i hverdagen gennem de ting, vi har lært på Tal ordentligt FamilieCamp og Kidz Academy.

For Noah er der stadigvæk et godt stykke at gå, hvorfor det vil hjælpe ham uendelig meget at kunne fortsætte hos Body Mind Academy. Derfor har vi søgt Kalundborg kommune om tilskud til, at han kan fortsætte. Vi har fået afslag på alt, og det til trods for at det virker for ham. Kommunen har fået fuld beskrivelse på det hele, og hvorfor det virker, men fastholder deres afslag, fordi det ikke passer ind i kommunens “kasser og rammer”. Det de kan tilbyde er et kursus i stepping stones, som er målrettet børn i alderen 1,5 – 5 år.

Vi er desuden blevet tilbudt, at Noah kan komme på aflastnings weekend en gang pr. måned, da vores sagsbehandler godt kan se, vi er en presset familie. Vi har takket nej, fordi Noah vil føle det som et overgreb. Noah er meget knyttet til især mig og han kan ikke overnatte ude. Han skal føle sig meget tryg og sikker, for at han vil være hjemme hos andre.

Mit hjerte bløder, ikke bare for Noah, men for alle børn med svære udfordringer. “Jeg kan ikke forstå, at vi som samfund accepterer, at børn som Noah bliver valgt fra”. Med det mener jeg, at med bl.a. inklusionen taber vi virkelig mange børn og unge på gulvet – min egen søn inkl. De føler hver eneste dag, at de ikke er som de andre, at de skal anstrenge sig for at komme igennem en dag i skolen, at hver time er en udfordring, fordi de ikke lærer på samme måde som andre, at de altid er bagud/dårligst i klassen.

I Noahs klasse har man valgt at sætte ham bagest med en stor skærm til den, der sidder ved siden af – så forstyrrer han mindre – men hvordan skal han så nogensinde kunne føle sig som en del af fællesskabet?

I mange timer lader han som om han skriver, så de andre ikke opdager, at han ikke kan finde ud af tingene. Og da de skulle have ny lærer, var der meget kaos i klassen, og man syntes det var en god ide, hvis Noah blev hjemme i en uges tid, så der var mere ro i klassen…. hvem skal kunne rumme hvem – er det virkelig den måde, vi skal inkludere børn på?

Jeg er overbevist om, at han vil stråle, hvis han kom et sted hen, hvor man har forståelse for hans udfordringer. Det har jeg set og mærket med Mette, Peter og Niklaz på Kidz Academy.

Jeg kan ikke forstå, at kommunen kan afslå noget der virker. Vi kæmper en daglig kamp for at forblive en familie. Vi hører tit fra kommunen, at vi jo heldigvis er en ressourcestærk familie. Og ja det er vi, men kun til den dag vores kræfter slipper op, og det er tæt på til tider. Alt skal vi kæmpe for, bare det at få svar fra kommunen kræver hver eneste gang, at vi selv rykker dem gang på gang. Skolen kæmper vi med, og her er det også os, der skal hive i alle tråde. Vi har bedt om, der skal laves en ppv tilbage i august/september 2016, og der er ikke sket noget endnu.

Jeg har for tiden et job på 2 timer pr uge – ellers er jeg hjemme. Vi ved aldrig hvordan morgendagen ser ud. Noah har mange dage, hvor hele hans verden bryder sammen, og hvor han ikke er i stand til at komme i skole. Udover det skal han hentes tidligt hver dag, og jeg er med i undervisningen i perioder.

Det er det bedste, vi kan gøre for ham på nuværende tidspunkt, men det gør desværre også, at vi ikke har økonomi til at deltage på Familie Mentor Uddannelsen, og at Noah kan fortsætte på Kidz Academy.

Noahs klasselærer har udtalt, at Noah skal have styrket sit selvværd. Vores familierådgiver giver os ret i, at det giver god mening at lade Noah fortsætte på Kidz Academy. Alligevel får vi afslag på afslag.

Det er trist, når man som familie kæmper en daglig kamp for at ens barn skal overleve og familielivet hænge nogenlunde sammen – samtidigt skal kæmpe en nærmest umulig kamp mod systemet. Trist at man ikke kan få nogen hjælp, når man virkelig har brug for det, og så trist at det i sidste ende er et lille fantastisk menneske, der er taberen i det hele.

Konklusion:

Dagligt taler vi med, og hjælper familier, som har historier, der minder om Heidis og hendes families. Og som daglig leder af Body Mind Academy kan jeg ikke lade være med at tænke på, at Noah og alle de andre børn man diagnosticerer, og som i mange tilfælde bliver ekskluderet i stedet for inkluderet, og med de konsekvenser det har for familien – netop er de børn, som erhvervslivet vil jagte i fremtiden, fordi vi har dyrket det normale og misset det originale!

Det er en livsfarlig vej, som vi har slået ind på i samfundet – vi dyrker det ”normale” og diagnosticerer det unikke. Og hvad med alle de børn, som ikke diagnosticeres, men bare ikke passer ind i de kasser og rammer, som findes i samfundet. I dag keder 26% af alle elever sig i skolen!

Og hvem ender op med at stå med udfordringen – det gør familierne – og de familier ser i dag anderledes ud end de gjorde for nogle år siden – i kommunernes øjne ressourcestærke familier – men under overfladen på vej til at knække. Det er de familier, som dette blogindlæg handler om, og som er en voksende bombe under vores samfund. En bombe, som kan springe de måske 2 vigtigste grundpiller i stykker, som vores samfund er bygget op på – nemlig familien og skolen – og hvor taberen bliver børnene.

Børne & Unge Topmødet omkring børn og unges læring, og herunder dannelse og uddannelse i det 21. århundrede, viste – at kommunerne har set problemet – men deres ”kasser og rammer” står i vejen for at løse problemet. Der blev talt meget om disruption fra talerstolen, at tingene brydes ned, men meget lidt om, hvad det nye så er, som tager over. Og det er jo her praktikerne kommer på banen, og sandsynligvis derfor vi var inviteret med – for der er lys i mørket, og det glæder vi os til at fortælle mere om på fredag i næste uges blogindlæg.

Rigtig god vinterferie – og på glad genhør

Stifter & Partner

Peter Junker

 

2 Comments

  1. Jeg kender den lille familie og ved hvad de går igennem dagligt for at overleve i en verden hvor det bestemt IKKE er den enkelte familie og de udfordrede børns tarv man kigger på! Noah er en skøn dreng, også på de hårde dage og jeg kan se hvor meget han er vokset i den tid han er kommet på Kids Academy. Jeg ønsker at der ses værdi i vores skønne børn og at alle får det de har brug for udfordret eller ej og jeg håber virkelig at jeres opråb vil høres OGSÅ hos dem der mener at alle skal “behandles” ens…for det duer ikke…Alle skal behandles LIGE men ikke ens, fordi vi alle er værdifulde men har forskellige behov <3 Jeg er så glad for at min skønne veninde og hendes dejlige familie har fundet jer og at i gør en forskel i hendes dejlige drengs liv!
    Må jeres stemme nå til højeste sted!!!!!
    Af hjertet mange varme hilsner
    Marlies Eriksen

    1. Mette Junker Author

      Kære Marlie. Tusinde tak for du skriver, det er STORT, og giver os endnu mere benzin til at løbe for de børn og familier, som sidder fast i systemet. JA, Noah er en fantastisk dreng, som skal hjælpes alt det vi kan. Vi gør alt hvad vi kan for at gøre både børne- og socialministeren, kommunale politikere, skolelærer og pædagoger opmærksomme på, at der er et midtersegment af børn og familier, som ikke passer ind i de kasser, som samfundet kan tilbyde. Vi vil SÅ gerne udbrede vores værktøjer og øvelser, som øger selvværd, trivsel og fællesskab MEGET mere og arbejder hver dag på sagen. Og der kommer heldigvis mere og mere “hul igennem” bl.a. grundet den kæmpe opbakning, vi har af ildsjæle omkring os. Vi ønsker dig den bedste dag. Kærlig hilsen Peter og Mette

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *