Skip to main content

Ydmyghed og taknemmelighed

Kære læser,

TAKNEMMELIGHED gør al ting større – og YDMYGHED handler ikke om at tænke mindre på sig selv men mere på sine medmennesker. To ord som altid har fyldt meget hos Body Mind Academy – og som har haft en helt særlig betydning for Body Mind Academy de sidste 3 måneder – måske de mest intense dage i Body Mind Academys historie.

Havde det ikke været for vores koordinatorteam og units rundt omkring i landet, Team FamilieCamp, vores unikke samarbejdspartnere, et community af givende og hjertelige ambassadører og stor opbakning fra hele vores familie, kunne det aldrig have ladet sig gøre, at stå hvor vi gør i dag.

Vi lever vores motto: “Hver for sig er vi unikke – SAMMEN gør vi forskellen” hver dag som CSR-partner i Tal ordentligt bevægelsen, som virksomhedspartner på Verdens Bedste Nyheder, i samarbejde med kommuner og skoler og gennem undervisning på vores eget akademi med følgende 3 mål for øje:

  • At ændre samfundsfokus fra hvad der er normalt og unormalt til at dyrke det unikke i børn
  • At spille familien stærk som et team uanset hvilken af de 37 forskellige familiekonstellationer den tilhører
  • At inspirere og løfte Ny Tids Ledere med fokus på det personlige, familiemæssige og arbejdsmæssige plan og ikke mindst kombinationen heraf

Og herfor er vi dybt taknemmelige.

 

Og netop taknemmelighed kombineret med ydmyghed er fundamentet for Body Mind Academy. Jo bedre vi er til at dyrke og leve dette – jo mere spreder de ringe sig i vandet, som er hele formålet med det setup, vi har lavet.

hjertegrafOg hvordan driver man så en virksomhed med ydmyghed og taknemmelighed. Det er vi for ydmyge til at gøre os til eksperter på, men ej for ydmyge til at fortælle, hvad der virker for os og til inspiration for dig:-)

Det man giver energi vokser – eller med andre ord – det som man træner, bliver man dygtigere til – og færdigudlært bliver man aldrig – i så fald er man færdig og ej udlært. Så hvordan træner vi taknemmelighed og ydmyghed?

Det ligger meget naturligt for os at være anerkendende i vores tilgang til ALLE mennesker. TAK er et ord vi bruger MEGET, fordi det gør al ting større – som er hele formålet med den bevægelse, vi har sat igang.

Et budskab har en afsender og en modtager – og når vi taler om taknemmelighed og ydmyghed, er der 2 faktorer, som er vigtig at være opmærksomme på, og som på sin vis både kan kaldes afsender og modtager – EGO og HJERTE.

Når du sender et budskab fra hjertet, og det modtages i hjertet – sendes og modtages budskabet på den højeste energifrekvens – og spreder dermed flest mulige ringe i vandet.

Men husk, det er modtager, som bestemmer budskabet – så når du sender et anerkendende budskab fra hjertet, og det kun modtages i egoet, så opnår du ikke samme effekt som ovenfor nævnt. Tit oplever du det stik modsatte – du puster egoer op, som kan have svært ved at holde jordforbindelsen og dermed forblive ydmyge og taknemmelige. Og det er præcis her meget anerkendende mennesker tit bliver usikre på, om det er rigtigt, det de gør.

Vi ønsker ikke at lave om på vores anerkendende stil, fordi det er en vigtig del af os – og fordi vores mission her i livet, privat som forretningsmæssigt, er at er at løfte mennesker vi møder på vores vej. I Body Mind Academys “unge dage” var vi gode til at TRÆKKE mennesker – i dag er vi blevet meget bedre til at LØFTE mennesker – sidstnævnte giver energi – måske du kender det:-)

Som med alt andet her i livet lykkedes tingene nogle gange bedre end andre gange – og så er det jo interessant at finde ud af, hvad årsagen er hertil.

Så her en indsigt, som har været guld værd for os, og måske også vil være det for dig – og som er hele formålet med dette indlæg:

Jo bedre vi mennesker er til at berolige egoet og ramme hjertet i vores kommunikation til vores medmennesker – jo større effekt har vores budskab og jo flere ringe spreder vi i vandet – og hvordan gør vi det – det der virker for os er, at vores budskab altid indeholder nedenstående 3 ingredienser:

  • Budskabet er underbygget af facts og eksempler på, det virker
  • Vi ER det vi siger og hermed autentiske
  • Vi er sårbare men ikke svage – går i hjertet

HUSK – kommunikation er måske den sværeste disciplin i livet – men måske også den vigtigste – nogle gange går det bedre end andre gange – der findes ingen eksperter – kun gode eksempler:-)

Alt det bedste med at sprede så mange og givende ringe i vandet, som dit budskab helt sikkert fortjener.

På glad og kærligt genhør her på bloggen.

Peter Junker

peter-portraet-af-annamarrie